
De forlag, der udgiver undervisningsmaterialer til faget Historie, har siden Fælles Mål 2009 kom på gaden været oppe i højt gear. Velkendte systemer er omskrevet eller har fået et 'brush up'.
Men ikke mindst er der skrevet helt spritnye systemer, som i en flydende strøm sendes på gaden, efterhånden som bindene til de forskellige årgange ligger klar fra trykkeriet.
Blandt de nyeste nye er bindet til 8. klasse i systemet: "Klar, Parat, Historie" fra forlaget Alinea; lærervejledningen er udkommet samtidig!
Fra Gyldendal har vi til hylderne i vor INFO-samling fået bindet "Historie 3" i systemet "Historie" og den tilhørende arbejdsbog.
Endelig er forlaget Meloni på banen med nyeste udgivelse i systemet: "Indblik og Udsyn", nemlig bindene til 7. og 8. klasse og medfølgende lærervejledninger og netbaserede ressourcer.
Ovenstående kan on-line reserveres i vor INFO-samling, - så bringer vore dygtige chauffører materialerne ud til din skole.Hold dig ajour, - læs lærebøger!

