Sider

tirsdag den 29. marts 2011

18. april: Slaget ved Dybbøl - når stædighed bliver katastrofalt

Snart er det den 18. april, og vi skal endnu en gang mindes denne katastrofale dag.
Den dag, hvor tusinder af gode, unge danske mænd mistede livet pga. en inkompetent og stivnakket regering, der politisk ikke var opgaven voksen.
Selvom det nu er 147 år siden, nager begivenheden stadig nationen.
Hvilket ikke mindst forfatteren Tom Buk-Swientys to bedst-sælgende værker, Slagtebænk Dybbøl (2008) og Dommedag Als (2010), bevidner. Værkerne har de sidste par år været fast inventar på diverse bestseller-lister; vi danske samles om vore store nederlag!

En anden indikator er placeringen på Folkeskolens historiekanon: "Stormen på Dybbøl".
CFU står selvfølgelig klar med supplerende materialer fra sin Udlånssamling til din undervisning omkring kanonpunktet. Et par nedslag i en søgning: 
"1864 : baggrunden, krigen, resultatet" eller dette bind fra serien Tre skud til kanonen: "Københavns bombardement, Grundloven 1849, Stormen på Dybbøl".
Lav selv en søgning med søgeord som: 1864, Dybbøl, slaget, og du vil finde flere relevante undervisningsmaterialer omkring dette eklatante nederlag. 

Har man mulighed for at anvende computere i forbindelse med sine historietimer, så er et nyt undervisningsrettet site omkring Dybbøl gået i luften her marts 2011.
Vore kolleger på CFU/Syddanmark har været kraftigt involveret i dette projekt, hvor der til 7. - 9. klasse er et flot tilbud: Krigen 1864 .
Her møder eleven et undervisningmiddel, hvor hun ikke 'bare' skal læse i en digitaliseret bog. Computerens muligheder er flot udnyttet med god, animeret grafik og en spændende inddragelse af Google Earth.
I elevopgaverne lægges der op til at anvende gratis småprogrammer til at udvikle quizzer, anvende Photostory til billedfortællinger eller sågar producerer en lille film. Andre opgavetyper kan være tegneserie, tale, artikel - og her kan computerens programmer jo også sagtens være et godt medie i processen.
Til lærere er der forskellige ressourcer, bl.a. også til IWB. Blandt ressourcerne kan også nævnes powerpoints, herunder en powerpoint med en kontrafaktisk fortælling om Dorthea om hendes syv sønner, der alle bliver krigens ofre; de fleste dør dog af tyfus, men to faldt under slaget ved Dybbøl.

tirsdag den 15. marts 2011

Hvem beslutter indkøbene til CFU's Udlånssamling?

Du oplever måske, at der absolut INTET 'popper op', når du søger materialer hos CFU til din Historieundervisning?
Det kan måske skyldes, at din søgning ikke er 'kvalificeret'?
At du ikke har noteret dig søgeord nok, inden du loggede ind på CFU's DanTek-søgesystem?
NEJ, - det var også kun en hypotese J
Du vil komme ud for, at der ikke findes materialer til det/de emne(r), som er på din årsplan.
Men hvem bestemmer egentlig, hvad der indkøbes til CFU's Udlånssamling?
Det gør DU - ..........også.
Alle kan stille forslag til indkøb. Brug denne formular!
De fleste steder kanaliseres ønsket gennem skolebibliotekssystemet (oftest fra din skolebibliotekar over skolebibliotekskonsulenten), men du kan også rette direkte henvendelse til CFU ved at bruge denne formular.
Husk at det er en særdeles god idé at udfylde feltet:
"Anv. ift. Fælles Mål*":
CFU's materialeudvalg består af repræsentanter/skolebibliotekskonsulenter fra de nordjyske kommuner og privatskolekredse.
Fire gange årligt mødes udvalget og træffer beslutning om hvilke af de ønskede/foreslåede materialer, der fremover skal indgå i CFU's righoldige og mangfoldige Udlånssamling. 

tirsdag den 1. marts 2011

Gratis foredrag med Tom Buk-Swienty

Vi har tidligere gjort reklame for CFU by Night, men vi tillader os at gøre det igen! Tirsdag d.12. april kl. 19.00, på CFU i Aalborg, fortæller forfatteren bag Slagterbænk Dybbøl og Dommedag Als, Tom Buk-Swienty, om Dan­marks nærdødsoplevelse i 1864. Foredraget er gratis. Læs mere om foredraget på vores web-side http://www.cfunord.dk/.

Da vi i pausen serverer en lille forfriskning er tilmelding nødvendig. Fristen for tilmeldingen er 25. marts på mail cfukursus@ucn.dk eller tlf. 7269 2000

I vores udlånssamling har vi forskellige bøger omkring Stormen på Dybbøl, som også er et af historiekanonens 29 punkter.

En af de nyeste bøger er fra forlaget Meloni. I deres serie ”Historisk bibliotek”, er bogen 1864: Baggrund, krigen, resultatet ganske god til overbygningseleverne. Læs mere om denne bog og/eller bestil den her På forlagets webside findes også gratis elevopgaver og lærervejledning til bogen. Denne PDF-fil kan hentes her

En lidt ældre, men så sandelig stadig udmærket bog, er Dybbøl-slaget 1864. Læs mere og/eller bestil den her

Tredje bog, som skal nævnes, er Alineas kanonserie ”Tre skud i kanonen”. Her er Stormen på Dybbøl slået sammen med Københavns bombardement og Grundloven 1849. Du kan læse mere om bogen og/eller bestille den her

I vores store DVD-samlingen findes også en 30 minutters dokumentar, ”Slaget ved Dybbøl”. Hvis din skole har de rigtige aftaler med os, kan denne købes for kun 10 kroner. Derefter ejer skolen DVD’en. Læs mere om dokumentaren og/eller køb den her

Vi håber at se jer på CFU den 12. april.